torsdag den 26. juni 2014

Mormor Titlen er i hus :-)


I går blev jeg MORMOR for første gang :-) og endda til to små banditter.
En pige på 2700 gr, 55 cm og en dreng på 1993 gr, 44 cm. Alle har det heldigvis godt.
Jeg glæder mig helt vild til, at jeg skal  se dem på lørdag, de bor i København og jeg her i Midtjylland, så det bliver desværre ikke før lørdag jeg kan komme af sted.
Min hjemmelavede barselsgave må i vente med at se, til jeg har afleveret den til de små guldklumper.



Så nu skal de to små banditter flytte hjemmefra. Som nævnt i tidligere indlæg, for knap en måned siden (Da jeg blev farmor for 6. gang), ville jeg lave et lager af sprutter, men jeg var jo så uheldig, at få "Helvedesild" og havde så mange smerter forbundet med det, at jeg ikke kunne hækle så meget.... - men jeg har en svigerdatter Sisse, som er rigtig god med en hæklenål i hånden og jeg fik hende til at hækle den lyserøde for mig - jeg er en heldig kartoffel :-) OG mit "helvedesild" er heldigvis ved at fortage sig igen, de sidste par dage har jeg ikke haft så mange smerter, med det er jo også tre uger siden det startede og alting har en ende :-)



Disse små fusser er Nellie´s ( hende der blev født for en måned siden) 


Jeg har plukket hyldeblomster til den store guldmedalje, jeg elsker hyldeblomstsaft og jeg laver det i rigelige mængder. Jeg fryser det ned i vandflasker, (køber selvfølgelig nye flasker og hælder vandet over i en kande), så er det nemt at tage en flaske op og jeg har altid frisk saft, som ikke står og bliver for gammel.
Min datter og svigersøn er stor forbruger, af hyldeblomst The når de er forkølede, så jeg tørre en masse hyldeblomster i ovnen på 50 - 100 gr. - de skal have så meget, at de er tørre nok og kan holde sig (jeg klipper den tykke stilk af, så der kun sidder de små fine tilbage og de skal være knasende sprøde, så er de færdige. Jeg smuldre den  putter det straks i glaskrukker.


Jeg har også lavet lidt jordbær marmelade og drysset en lille smule friske hyldeblomster i bunden af glasset, inden marmeladen kommes i og lige røre lidt runde så de bliver blandet med marmeladen. det ser smuk ud og jeg kan også smags fornemme hylden.

Rigtig god torsdag derude :-)
Ønsker en glad Mormor og Farmor til 8 guldklumpe banditter 
:-) :-) :-) :-) :-) :-) :-) :-)



torsdag den 19. juni 2014

Hækken blev studset


Jeg nåede det lige inden Sct. Hans :-)

I vore kolonihave forening står der i reglementet, at hækken SKAL være klippet første gang inden Sct. Hans. Der bliver altid stillet en stor container op, som vi bare kan fylde i, det er rigtig dejligt, så skal vi ikke bruge tid på at køre på lossepladsen :-), jeg er så heldig at den står lige udenfor min haven.

I flere år har jeg ikke selv kunnet klippe den, jeg har simpelthen ikke kræfter til at gå med den tunge hækklipper mere pga. min slidgigt. Men jeg er så heldig at familien træder til på skift, mine drenge har før hjulpet, veninderne har hjulpet, min bror har hjulpet i flere år, min mor hjælper også til (sidste år havde jeg ikke spurgt hende, fordi jeg synes hun har nok at se til i hverdagen), men det var ikke til mode :-) og jeg fik kastet i hovedet - ja, jeg blev jo ikke spurgt sidste år :-( ........... så i år måtte hun jo hellere få lov - hun er altså 78 år, men frisk og altid i vigør. - Allan var i år ham, der fik lov at bruge det tunge skyts (hækklipperen) og min mor og jeg lavede det kedelige arbejde. I år var det nu mest min mor der rev sammen og samlede op, for jeg har fået "Helvedes ild", det er ret smertefuld og jeg har fået nogen blister på fingrene.
Jeg har det nok lige som min mor, jeg kan jo ikke bare sidde stille og se på, at andre gør tingene for mig, så jeg gik i gang med håndklipperen, det skulle jeg ikke have gjort, for der gik hul på nogen af disse blister og det gør faktisk rigtig ondt :-).


Men så kunne jeg jo finde noget mad frem til os - og jeg kunne jo også lige fotografere lidt. 
Jeg har en rigtig skøn Pæon i haven, den er ikke ret stor. Jeg plantede den for 2 år siden og alligevel står den med 11 store flotte blomster hoveder - prøv lige at snue ind - man kan næsten dufte hvor skønt de dufter.







Rigtig god torsdag :-)

torsdag den 12. juni 2014

Graffiti, lysindfald og skæve vinkler

Nu må jeg hvis hellere vise at der er liv i mig endnu - jeg har ikke været så meget på bloggen på det sidste, min tid herhjemme har været knap de sidste 14 dage :-)

I tirsdags var det et fantastisk godt vejr og fotoklubben havde arrangeret en fototur til Dollerup Bakker.
Vi skulle selv medbringe kaffen og karl fra bestyrelsen havde fået sin kone til at bage de lækreste muffins, som vi guffede efter en tur i bakkerne. Ishuset var også åbnet, så der sneg sig en lille is indenbords også :-).

Vi har jo ikke alle samme interesser, når det gælder et godt foto, for det er ikke det samme vi ser. Vi var fire piger i tirsdags og vi valgte at gå ned til den gamle mølle og den forladte klædefabrik. Jeg ved egentlig ikke hvad jeg havde forventet, for jeg har aldrig været ved møllen før. vi gik først lidt rundt udenfor indtil vi opdagede at vi kunne komme ind i bygningerne. Der var lidt graffiti på vægene og vi bevægede os længere ind på fabrikken - hold da op et syn der mødte os. jeg er jo ret vild med graffiti og gik da også helt amok med kameraet. Der var de flotteste lisindfald fra det der engang havde været vinduer, loftet var ved at falde ned og gulvbrædderne var rådne og manglede flere steder, så vi skulle lige se godt efter hvor vi gik.





























Fabrikken er tæmmelig stor og der tre etager, men det er ikke alle steder der er så farvestrålende graffiti.