onsdag den 8. juli 2015

En lille opsamling


Jeg har ikke været så flittig på bloggen de sidste par måneder. Grunder dertil er ikke så festlig, men jeg vil prøve at beskrive det lidt, både med ord og billeder.

Den 30 april blev jeg fyret fra mit job i galleriet,  med stop 1. august. - det kom fuldstændig bag på mig. Min chef ud lagde det på den måde, at han ikke har råd til min løn mere, jeg får altså kun løn for ti timer om ugen !!. ... Men okay, der kommer jo heller ingen kunder, så det er vel fair nok. Galleriet ligger langt ude på landet, så det er svært, at få kunder helt derud.
Da jeg lige havde sundet mig over den besked,  søgte jeg et par jobs og ventede på besked, så skete der endnu en ting.

Den 21 maj nedbrændte mit dejlige hjem...... dvs. den er kun delvis nedbrændt, men huset er så beskadiget, at den skal rives ned. - Jeg bor til leje i stueetagen. Jeg tror kun det er en tredje del af min lejlighed der er ud brændt, resten blev så meget sod og vandskadet, at jeg desværre kun har en lille del tilbage - ja umiddelbart, så tror jeg, det er under en tiende del der er reddet, hvis det er så meget.
Tre uger for inden, købte jeg en ny pc og min egen sky til alle mine fotos.... gud ske tak og lov fik jeg det gjort, alle mine 70.000 billeder ligge i skyen, det nåede jeg lige at få gjort, ellers var de gået tabt. Min pc var blevet våd og de tre eksterne harddiske jeg har, var våde, da det kom ud af vinduet.
Jeg har heller ikke haft mit fotoudstyr siden den 21. maj, det er ikke rart, for jeg ved endnu ikke hvad der er skat med det. om det er kasseret eller det kan reddes. Skadeservice har sendt det videre til teknikere, der kikker på det. ALLE mine kreative ting er væk, jeg har reddet et par af de tæpper jeg selv har lavet, resten var total ødelagt... OG selvom det kun er døde ting, så er det sgu rigtig øv og jeg er rigtig ked af det.

Jeg har haft og har det stadig rigtig dårlig indimellem, nogen dage fungere jeg slet ikke, andre dage går det bedre. Jeg har fået chok og min krop er voldsomt stresset. Jeg har været sygemeldt fra jobbet lige siden og i dag har jeg haft den første samtale med en psykolog. Indimellem har jeg mine tude dage, det her er en hård omgang, at komme igennem.... jeg skal nok klare mig igennem og komme godt ud af det, men det kommer til at tage sin tid. Jeg har altid været god til at arbejde med mig selv, og hive mig op igen når tingene går skævt, men denne gang, fik jeg da en ordentlig vink med en vognstang...













Jeg er pt. genhuset i et dejlig sommerhus, som jeg føler mig rigtig godt tilpas i. Og min udlejer har lige fortalt mig, at han vil bygge huset op igen, så jeg kan flytte tilbage igen, men der går jo lang tid inden det kommer til at ske. så indtil videre bor jeg i sommerhuset og vender tilbage til huset, når den er bygget op igen, det bliver om et lille års tid.

Lidt om hvorfor min blog pause, blev så lang